Beskrivelse
24. Maj 2025
Er du også helt forelsket i den smukke rakubrændte keramik? Så kom rakubrænd dine egne ting. Raku er en ældgammel japansk brændingsmetode. Den er smuk, vild og fuld af fantastiske og flotte uforudsigelige resultater. På kurset vil du lære at brænde raku i en udendørs gasfyret ovn. vi vil både brænde glaserede ting, og få de smukke resultater med de klassiske rakukrakkeleringer. Samt lave en reduktionsbrænding, så der kommer smukke kobbereffekter. Vi vil prøve at lave effekter med hestehår og fjer samt meget mere. Raku er eksperimenterende, legene, og uforudsigeligt, men helt fantastisk skønt.
Underviser
Laila Hygebjerg
Kurset er både for nybegynderen og dig der har arbejdet med keramik før, men bare gerne vil lære et ny måde at brænde dit keramik på.
Du kan enten lave dine ting på kurset den 10. Maj. Her laver vi ting der er super skønne til rakubrænding. Så det er en fin ide at deltage i begge kurser. Du får 100,- kr i rabat hvis du køber kurserne samlet. Alternativt kan du komme med egne forglødede ting, som du har fået rakuglaseret på vores temadag.
Tider
Kurset er lørdag kl 9.00 – til vi er færdige med at brænde tingene. Forvent 3-5 timer afhængig af hvor mange vi er og hvor mange ting hver kursist har der skal brændes.
Den sidste halve time vil der være fælles oprydning.
Medbring tøj til at være udenfor, der kan tåle, røg, bål osv. (obs vi er ude ligemeget om det regner eller ej)
Der vil løbende være pauser, medbring selv madpakken, eller bestil på forhånd frokost sandwich hos mig. Pris 75,- kr
Du kan hele dagen købe hjemmelavede is, god kaffe, te og søbogård saft. Eller selv medbringe lidt godt til pauserne.
Der er som sådan ingen begrænsning på mængde du kan brænde på kurset. Dog alt med måde. (Feks. 3-5 større ting, eller 5-10 kop størrelse ting.)
Afhentning. Du kan få tingene med hjem samme dag.
Pris: 350,- kr
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.