Begejstring

Se værkstedet

Vi er stadig ved at bygge – men værkstedet står snart færdigt!

Om keramikværkstedet

Værkstedet for kreativ begejstring på Friland

Om keramikværkstedet: 

Værkstedet er splinternyt, bygget i efteråret 2023. Det er dejligt lyst, med store vinduespartier, højt til loftet og med godt indeklima pga lervæggene, samt med en god akustik. Værkstedet har plads til 12 personer, det er veludstyret med 2 topovne, 6 drejeskiver (heraf 5 sparkeskiver og 1 elektrisk, vi håber at udvide med en mere elektrisk hen over foråret) der er vaske, hylder til tørring osv. der er værktøj og cavaletter til alle, et godt udvalg af dypglasurer, underglasur, begitninger osv.  Udover værkstedet er der også 2 udendørs rakuovne med alt udstyr. 

Hen over foråret vil der blive bygget en stor træterasse foran værkstedet, så man i godt vejr også kan sidde ude og arbejde med leret. 

 

Isværk:

Ved siden af værkstedet ligger isværk som sælger egne hjemmelavede is, lavet af lokale eller økologiske ingredienser. Derudover også god økologisk kaffe fra Mols kafferisteri. Så der er god mulighed for en pause med lidt godt. 

Om ideværket: 

Vi er i gang med at skabe en unik kreativt og kulinarisk oase, der kombinerer kunst, håndværk og smagfulde oplevelser. Vores mål er en stemningsfuld og inspirerende atmosfære, hvor alle kan udforske deres kreative side og nyde lokale/økologiske lækkerier.

Pt ligger der på grunden ideværket, keramikværkstedet -værkstedet for kreativ begejstring. Samt den lille iscafe, Isværk. Isværk producerer is af lokale eller økologiske ingredienser, samt sælger god kaffe fra mols kafferisteri. 

Løbende vil de kreative værkstedet og aktiviteter blive udvidet, så der vil kommer 5-7 kreative værkstedet, alle åbne for udefrakommende, med kurser og åben aftner. 

 

Om formgiver og designer Laila Beltofte Hygebjerg:

Jeg er uddannet designer i 2001. og har både før og ligesiden arbejdet med keramik, glas, smykker og genbrugsdesign. Jeg har de sidste 20 år arbejdet som højskolelærer på Løgumkloster, Rødding og Brandbjerg Højskole. Sideløbende har jeg arbejdet med egne ting og udstillet og solgt mine ting rundt omkring. 

Jeg er en passioneret og erfaren underviser. Jeg har undervist både børn og voksne, og alt fra nybegyndere til unge mennesker der skulle ind på designskolerne til andre undervisere. Jeg synes alle niveauer er interessante at underviser, og jeg glæder mig med kursister og elever når noget lykkes og jeg hjælper dem videre når noget er svært. 

Jeg er glad, entusiastisk, energisk og udadvendt. I mit værksted er der en hyggelig og afslappet stemning, men med fokus på læring. Jeg elsker små finurlige detaljer og ser ofte tingene fra en lidt anden skæv og skør vinkel. Jeg arbejdet primært med brugskeramik, stentøj og elsker at Rakubrænde. 

Jeg er mega stolt over at vi nu har fået bygget keramikværkstedet, isværk og ideværket her på Friland, og jeg er så spændt på hvordan det vil blive brugt som kreativ oase de næste mange mange år. 

Håber at rigtig mange mennesker vil nyde at bruge stedet. 

For 6 år siden flyttede min familie (mand og 5 børn) og jeg til økosamfundet Friland. Det er her vi nu har bygget keramikværkstedet, ideværket og isværk. 

Samtidig er vi ved at bygge et stort skulpturelt familiehus af ler og halm. 

Se mere her på Facebook

Vi elsker at bo på Friland, og glædes hver dag over at udvide vores horisont i bæredygtig retning.